3. Styrk indsatsen for de unge, der står udenfor systemet

HVORDAN SER DET UD I DAG?

Der er i dag en stor gruppe af unge, der er uden uddannelse og arbejde i Danmark. I 2018 var hver tiende ung mellem 15 og 29 år hverken i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Det svarer til 105.000 unge. To ud af tre af disse unge havde heller ikke været i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse et halvt år før, og hver fjerde havde ikke været i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse i de forudgående 2 år.

Kommunen skal have fokus på de unge med en indsats, der hænger sammen på tværs af de kommunale forvaltninger.

FH

En stor del af de unge uden uddannelse og arbejde er i kontanthjælps- eller dagpengesystemet. Men derudover er der en større gruppe af de unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse, som ikke modtager offentlig forsørgelse. Ifølge en AE-undersøgelse fra 2017 kan denne gruppe indeholde 62.000 unge mennesker i Danmark.

HVAD ER UDFORDRINGEN?

En dårlig start på arbejdslivet kan have store konsekvenser for resten af livet. Alt for mange ender med konstant at være på kanten af arbejdsmarkedet. Det sænker livskvaliteten og er problematisk både for samfundet generelt, men særligt for den kommunale økonomi.

Mange af de unge identificeres allerede i folkeskolen og kan have en række sammensatte udfordringer, som kræver, at de bliver mødt af en helhedsorienteret indsats.

I dag kan noget så simpelt, som at man er fyldt 18 år, betyde, at den hjælp, man får, ændres fundamentalt. Overgangen fra ungdomsuddannelse til beskæftigelse kan være svær, og ofte mødes den unge med forskellige kommunale instanser, der ikke taler sammen.

Vi mener:

•  Kommunen skal have fokus på de unge med en indsats, der hænger sammen på tværs af de kommunale forvaltninger.

•  Den parallelle tværfaglige indsats skal skræddersyes til den enkelte og have fokus på job, helbred, uddannelse og den sociale situation den unge er i.

•  Der skal være et særligt fokus på at give de unge flere muligheder ved at styrke den forberedende grunduddannelse (FGU).

105.000

unge mellem 15 og 29 år var hverken i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse i 2018.

2 ud af 3

af disse unge havde heller ikke været beskæftiget eller i gang med en uddannelse et halvt år før

1 ud af 4

havde ikke været beskæftiget eller i gang med en uddannelse i de forudgående 2 år.

LÆS MERE OM MÆRKESAGEN: