HVORDAN SER DET UD I DAG?
Grundlæggende ligger ansvaret for beskæftigelsesindsatsen i de kommunale jobcentre. Det betyder, at det i høj grad er op til kommunalbestyrelserne landet over at træffe beslutninger omkring, hvordan jobcentrene skal fungere, og hvad de skal prioritere.
Det er her, linjen lægges for den lokale beskæftigelsespolitik, og her det bestemmes, om der skal investeres i en aktiv beskæftigelsesindsats eller praktiseres kortsigtet kassetænkning.
Nogle kommuner har gode erfaringer med at investere aktivt i beskæftigelsesindsatsen. Det gælder eksempelvis Hjørring, Ballerup, Slagelse, Silkeborg. Det er et aktivt politisk valg at investere i ledige på kort sigt med en forventning om gode resultater for den enkelte og kommunen på lidt længere sigt.
HVAD ER UDFORDRINGEN?
Kommunernes selvstændighed på området betyder, at der kan være stor forskel i beskæftigelsesindsatsen. I nogle kommuner er der et stort fokus, langsigtede strategier og stillingtagen til, om ledige har bedst af uddannelse eller virksomhedspraktik. I andre kommuner er der knap så stort fokus. På den måde bliver det postnummeret, der bestemmer, om man som ledig modtager uddannelse eller kommer i et formåls-
løst virksomhedsrettet forløb.
I mange kommuner bliver der ikke investeret nok i beskæftigelsesindsatsen, og der tages ikke ved lære af de kommuner, der har formået at rykke på området. Det skader kommunernes økonomi på sigt, men står også i vejen for, at eksempelvis opkvalificerede arbejdsløse kan være med til at løfte den grønne omstilling.
VI MENER
• Vælg investeringsvejen og vær med til at sikre en stærkere prioritering og investering i beskæftigelsespolitikken.
• Sammentænk de ressourcer, der er tilgængelige i beskæftigelsesindsatsen bedre. Danmark er dækket af dygtige a-kasser, der kender fag og branche for deres forsikrede medlemmer.
• Samarbejde mellem a-kasser og jobcentre lokalt og regionalt er helt oplagt. Det er til gavn for alle – og særligt de ledige.
• Når flere flygtninge og indvandrere skal i fuldtidsaktivering, så læg vægt på uddannelse og opkvalificering frem for nyttesløs virksomhedspraktik og nytteindsats.
• Lær af de gode eksempler.
CASE: ”HJØRRINGMODELLEN”
Hjørring kommune har siden 2015 investeret målrettet i beskæftigelsesindsatsen, og som led heri har de ansat flere sundhedsfaglige medarbejdere, mentorer, beskæftigelsesmedarbejdere og virksomhedskonsulenter.
Hvis en borger vurderes at være i risiko for længerevarende offentlig forsørgelse, visiteres han/hun til et tværfagligt team direkte efter første samtale med den koordinerende sagsbehandler.
Dette har resulteret i, at antallet af sager pr. medarbejder på kontanthjælpsområdet er nedsat fra mere end 80 til 40 sager i gennemsnit.
